Par skal bruge mere tid på hinanden, hvis de ikke skal ende som tilskuere til hinandens liv. Det bedste, par kan gøre for sig selv og dermed for deres børn, er at passe på parforholdet. Men hvordan gør man så det?
Nogle gange sker det, at vi over tiden bliver mere og mere lukkede over for at dele liv med hinanden. Parforholdet bliver til et arbejdsforhold, hvor vi koordinerer kørsel, madpakkesmøring, afhentning, tøjvask etc. Det, der kan gå tabt er selv limen i parforholdet; nemlig åbenheden overfor hinanden – at vi fortæller fra hjertet og deler liv med hinanden. Mange par beretter med længsel, at sådan har de haft det, men det er på et eller andet tidspunkt gået tabt. Og nu kan de ikke genfinde det.
Ved parterapi fokuserer jeg på, at skabe et rum, der er trygt at være i for jer begge. På denne platform hjælper jeg jer med, at I får åbnet op i kontakten med hinanden og kan genkende de kærlige hensigter I hver især har.
Når den gode stemning genetableres og I når frem til at genkende de kærlige 
hensigter, der knytter jer sammen, kan energien igen flyde frit og give næring til trivsel og forløsning i familien.
Vi ser det også, når adskillelse og brud ved skilsmisse sker med anerkendelse
og gensidig respekt. Se mit blog-indlæg: Skilsmisse – aldrig uden konsekvens.
For par og familier er det fælles arbejde i terapien en klar genvej til udvikling, som hele tiden inkluderer alle involveredes fortsatte trivsel. Ikke kun de voksnes, men i lige så høj grad børnenes.
“Alle relationer rummer et helbredende samspil”
Kendskab til samspilskvaliteten- se mønstre og ressourcer
Jeg har som terapeut brug for at kende til relationerne omkring den enkelte. Opleve hvordan kommunikationen er imellem dem i parforholdet/familien, så jeg kan hjælpe dem til at opdage de uhensigtsmæssige mønstre og de ressourcer, der ligger gemt, som kan forløses og bringes i spil. Jeg kan ikke nøjes med referater fra den enkelte – jeg har brug for egne erfaringer med parret/familien, så jeg kan danne mit eget indtryk af, hvordan de reagerer på hinanden.
I den afviklende relation udløser forskellighed konflikter, og regler og kontrol forstærkes. Vi bliver optaget af fejl hos hinanden og ender i angreb eller i forsvar. Vi giver hinanden skylden og holdet stædigt fast.
I den udviklende relation bliver forskellighed lig med potentiale. Her er konflikter og forskellighed udgangspunkt for udvikling og liv i parforholdet/familien. Her afløses kampen om at få ret – af en lyst til at søge forståelse og indsigt i den andens perspektiv. Tilsammen giver det åbenhed, nærhed og intimitet, hvor den afviklende relation før gav ensomhed og lukkethed.
“I den udviklende relation bliver forskellighed lig med potentiale”
Om at finde modet til at gå i familieterapi med børn
For mange er det forbundet med stor bekymring og utryghed at komme i familieterapi med det allermest betydningsfulde de har; nemlig ægtefællen og børnene. Derfor er det vitalt, at få skabt tryghed og tillid for alle i familien. Børnene beskyttes ved at blive friholdt for at sige noget, men inviteres til at deltage i deres individuelle tempo og temperament. Børnene må deltage, men fritages for ansvar. Da kan vælge at sætte sig i sofaen og tegne, eller på stolene sammen med mor og far. Det er utroligt, hvad de alligevel registrerer og får ud af at følge de voksnes samtale og energien heri. Det vigtige er, at børn stilles frit og netop ikke får ansvaret for hverken indholdet eller stemningen i terapirummet.
Børn som bærere af familiens liv
Børn fornemmer og reagerer både på sagte og usagte konflikter i familien. Ofte vil de have meget ringe forudsætninger for at forstå, hvad der foregår. De mærker spændingerne og de vil være tilbøjelige til at tro, at det handler om dem. Når mor eller far har det skidt, ender de ofte med at føle ansvar og med det følger skylden. Så jo mindre ansvar de voksne tager, desto mere udsatte er børnene for mistrivsel. Børn bliver altså bærere ad den ubalance, som findes i familiens samspil og indre liv. Uanset hvordan børnene opfører sig i det daglige familieliv, ligger der altid bagved et forsøg på at holde sammen på det som vakler.
“Skal I skændes, skal I gøre det ordentligt!”
“Love” by Aleksandr Milov; Your inner child