Slås du med lavt selvværd?
Ville du ønske, at livet nogen gange var lidt nemmere?
Befinder du dig i en vanskelig situation lige nu, som du ikke kan få rede på?
Eller har du bare brug for at tale med en, der ikke er blandt dine allernærmeste?
Samtaleforløb/psykoterapi
I et samtaleforløb hos mig, arbejder du og jeg sammen om at skabe overblik og finde frem til, hvilke elementer i dit liv, der gør det vanskeligt for dig lige nu og hvad problemet består af i alle sine facetter.
Vi undersøger følelser og tanker, oplevelser og holdninger, der er forbundet med din situation og som du bliver opmærksom på, når vi taler sammen.
Formålet med Psykoterapi er, at du skal blive klogere på dig og dine måder at være tilstede i dit liv på. Det skal ruste dig til at blive din egen bedste hjælp fremadrettet.
“Det bedste du kan gøre for dig selv er – at blive god til at være dig !”
Hvad får du ud af at gå i Psykoterapi?
Igennem psykoterapi får du både indsigt i dine ressourcer og dine begrænsninger. Du bliver klogere på, hvor du måske gør livet sværere, end det behøver at være.
Du kommer bedre i kontakt med dine inderste ønsker og behov og bliver bedre i stand til at træffe de rigtige valg.
Gennem psykoterapi hos mig bliver du bedre til at mærke, hvem du er og hvad der fungerer og ikke fungerer for dig. Du lærer at acceptere og tage dig af det, du mærker på en imødekommende og selvkærlig måde.
Gennem psykoterapi skaber du fundamentet for den forandring, som du har brug for.