En skilsmisse kan være nødvendig, men den er aldrig uden konsekvens. Uden børn kan de voksne gå hver til sit efter skilsmissen, men er der børn i forholdet, er forældrene bundet sammen resten af deres liv – om de vil det eller ej!
Derfor bliver jeg glad over at læse om Flemming og Julie. Efter deres skilsmisse har de arbejdet hårdt på at gå fra 
hinanden på en god måde og for at få talt ud om alt det, der er sket imellem dem. Både for deres og deres fælles barns skyld.
Det er ikke en nem og rar proces at skulle igennem, men vigtig! For at fjerne de sten i skoen, der bliver ved med at irritere, kan det ofte være nødvendigt at få hjælp fra en uvildig part fx parterapeut.
Børn vil altid lide, når deres forældre skilles og hjemmet opløses. Men det går rigtig galt, hvis forældrene fortsætter med at bekrige hinanden. Børnene ender oftest midt i denne krydsild. Derfor: Få nu noget hjælp! Både for din, jeres og børnenes skyld.
Jeg taler ofte med børn i klinikken, hvor forældrene bekymret har henvendt sig. Ofte vil børnene ikke i skole eller er kede af det, uden at kunne fortælle dem hvorfor. Jeg starter altid et samtaleforløb med at forældrene er med barnet de første 20-30 minutter 1. gang. Her fortæller de lidt om barnet og om, hvordan livet i deres familie ser ud og har set ud. Her tegner sig ikke sjældent et klart billede af, at barnet er blevet symptombærer af familiens besværligheder. Så der er ikke noget galt med barnet, men det bærer på en tung psykisk belastning, som det endnu ikke har kunnet dele med voksne omkring barnet. Når barnet får delt det svære med forældrene, og barnet opdager, at de voksne kan bære det, løftes byrden af barnets skuldre og får det bedre.
“Når én i familien lider – lider hele familien!”